5 millioner kroner til AIDS-syge

I 1980’erne skabte en ny, dødelig sygdom skræk og rædsel verden over.

Aids – en forkortelse for Acquired Immune Deficiency Syndrome – medførte hos de smittede en tiltagende svækkelse af immunforsvaret og var for langt de fleste smittede lig med en dødsdom inden for cirka to år.

Da smitten med Hiv-virus – som er det virus, der giver Aids – blandt andet er en seksuelt overført sygdom, der ramte mange homoseksuelle mænd, var sygdommen op igennem 80’erne og start-90’erne meget tabuiseret. Noget, man helst ikke talte om.

MANGE AIDSSYGE HOS SPIES
Men allerede i 1985 valgte Simon Spies Fonden at donere 5 millioner kroner til Aids-forskningen i Danmark.

Man havde i Spies Rejsebureau flere medarbejdere, der var Aidssyge, også flere der senere døde, og man lagde i koncernen vægt på, at de skulle gå på arbejde som hidtil og sidde sammen med deres kolleger og gøre, som de altid havde gjort. Udskamning var ikke noget, man bifaldt hos Spies.

Simon Spies Fondens bestyrelse fandt derfor i 1985, at det var helt i Simon Spies’ ånd at donere penge til Aidsforskningen.

Først i 1995 kom der en effektiv behandling, der betød, at Aids ikke længere var at betragte som en automatisk dødsdom.

Men allerede i 1985 valgte Simon Spies Fonden at donere 5 millioner kroner til Aids-forskningen i Danmark.

Sådan søger du fonden